Udefriskolens SFO-børn er en integreret del af udebørnehaven i dagligdagen, da SFO-børnene holder til i børnehaven efter skole.
Vi vægter, at børnene på tværs af alle aldre lærer at tage omsorg og ansvar for hinanden. Da Udefriskolen og Udebørnehaven har et tæt samarbejde ønsker vi at drage nytte af de muligheder der opstår i mødet mellem alle aldre.
SFO`ens overordnede pædagogiske mål:
- At det enkelte barn i fællesskab med andre kan udvikle en alsidig og selvstændig personlighed.
- At barnet kan tilegne sig konkret viden og alsidige erfaringer med deres omverden i et trygt og tillidsfuldt miljø.
- At skabe størst mulig rum for at børnene kan undersøge og udforske omverdenen i institutionens nærmiljø og ude i lokalområdets natur og kultur.
- At barnet gennem sansemæssige oplevelser udvikler legelyst og læringslyst med henblik på at blive klogere på verden, livet, sig selv og andre mennesker.
- At børnene støttes og udvikles i deres evne til at kommunikere på et aldersvarende niveau, både verbalt og non verbalt.
- At der skabes en pædagogisk hverdag med vægt på fordybelse og nærvær.
- At bevægelse og spontanitet er en integreret del af hverdagen.
- At børn, personale og forældre udviser respekt for hinandens forskelligheder, således at grundlaget for samarbejdet i hverdagen er tolerance og forståelse.