Udeskole og udeundervisning​

Udeskole er en skoleform, hvor børnene undervises udenfor skolens område i skiftende natur- og kulturmiljøer relateret til folkeskolens almindelige fag. Udeskole tager sit udgangspunkt i den virkelighed, som fagene beskriver på et sted, som er relevant for den aktuelle læring. Der er således ikke et særligt naturvidenskabeligt fokus i udeskole, men blot en anden måde at nå læringsmålene og sikre forståelsen i alle fagene.

​

Udeundervisning er en skoleform, hvor børnene undervises udenfor – væk fra klasse- og teorilokaler, men ofte i nærmiljøet omkring skolen. Udeundervisning er en læringsform, hvor eleverne med krop og sanser i frisk luft og med større rum omkring sig, kan arbejde med læringsmålene i alle skolens fag.

​

I både udeskole og udeundervisning er daglig bevægelse højt prioriteret, da det er videnskabeligt bevist, at fysisk aktiv udfoldelse øger både indlæringsprocessen og koncentrationsevnen. Samtidig understøtter bevægelse og andre sansestimuli menneskers evne til at huske og samle læring i helheder.

Udeskole og udeundervisning er lærings- og undervisningsformer, der supplerer indeskolen.

​

Ofte arbejder man i indeskolen med en teoretisk tilgang i form af tekst, abstrakte begreber, bøger m.v. hvorimod man i udeskolen arbejder med de samme emner, men gennem mere praktisk tilgang. Udeskole og indeskole danner således tilsammen helhedsforståelsen og sammenhængen mellem teori og praksis.

​

Udeskole er ikke en skole, hvor der altid arbejdes udendørs, men en skoleform, der altid tilstræber at virkeliggøre det, der skal læres gennem et sanseligt møde med stoffet eller emnet. Udeskolen tilgodeser således muligheden for, at børnene kan nå skolens faglige og sociale mål, men på flere forskellige måder.

​

Det er det faglige eller sociale indhold, som bestemmer, hvor læringen bedst finder sted. Hvis det er muligt at lære udenfor, er der jo ingen grund til at gå indenfor.